Min vej til numerologien

 

Min baggrund

Fra min tidligste barndom har jeg kendt til de åndelige lag af vores virkelighed og talt med ikke intellektuelle eksistenser. 

Jeg blev uddannet som skuespiller i 1973 fra Statens Teaterskole i København og  gennem mit arbejde som sanger og skuespiller udvikledes min passion og viden om drømmenes og følelsernes betydning. Det metafysiske! Fantasi, imagination og intuition blev mit felt. Sideløbende med mine kunstneriske opgaver blev det arbejdet med at forstå og opleve de dybereliggende lag i vores eksistens. 

Sidst i 1990’erne blev jeg numerolog fra Annet Kofoeds skole og fik praksis på Midtsjælland. I 2004 clairvoyant rådgiver fra Lone Hertzs skole. Samtidigt blev jeg færdig med en antroposofisk læreruddannelse for derefter at være tilknyttet Waldorfskolen i 10 år. I 2015  vendte jeg tilbage til historiefortællingen/ teatret. I 2023 blev jeg færdig hos numerologerne.dk med en overbygning, Masteruddannelsen i den kaldæiske numerologi.

Navneændringerne  

Før min numerologiske uddannelse havde jeg skiftet navn flere gange, fordi jeg følte for et navn, eller fordi jeg tog min ægtemands navn. Mit liv ændrede sig hver gang radikalt, og det var ikke altid positive vibrationer, jeg havde påført mig selv. Først senere relaterede jeg de store livsændringerne til mine navneskift.

Navne har altid interesseret mig. Jeg vidste intuitivt, at de var et udtryk for en dybere viden, men forstod ikke hvilken. Alle de bank jeg fik ved at have uharmoniske navne førte mig igennem mange ‘karmiske lektier’. 

Jeg har brugt mit liv som “numerologisk prøveklud”, indtil jeg fik styr på virkningen af navne og fødselsdage og fandt ro og accept i de navnevibrationer, der passer til den jeg er født som! Til min inkarnation.

Det er min overbevisning at målrettet, åndelig udvikling kan skabe en bedre verden og et lykkeligere liv. Jeg arbejder med en antroposofisk inspiration.

Jeg er klar til at hjælpe dig med at finde din vej.